Mange har fået et brev i postkassen om, at målerne bliver skiftet fra starten af november.
Nogle vigtige ting:
- Det koster ikke at få skiftet målerne.
- Det er beboerens pligt at sørge for adgang til at skifte vandmåleren nemt.
- Det er også beboerens pligt, at hanerne før og efter måler kan åbnes og lukkes
- Det er kun vandmåleren, montøren skifter på Vandværkets regning; hvis stophanerne og andet udenom vandmålerne ikke er i orden, er det på beboerens egen regning – enten ved at få det ordnet inden udskiftningen eller på afgørelse af montøren, der kommer for at skifte.
- Der er en del registrering at lave for montøren, både af gammel og ny måler, så der må påregnes ½ til en hel time hos hver enkelt.
- Er du/I ikke hjemme på meldte tidspunkt og skal montøren ind i huset, så læg nøgle/lav aftale med nabo eller anden. Bliver det nødvendigt med flere besøg af montøren pga. ’ingen hjemme’ skiftes vandmåler på egen regning.
Det bliver rigtig rart ikke at skulle aflæse måler på et bestemt tidspunkt i den kolde tid, og rigtig godt for Vandværket at få aflæsningerne på rigtigt tidspunkt, og man må også forvente at få regningerne til betaling tidligere.
Alt omkring udskiftning af måler foregår mellem Brunata og beboeren, og efter udskiftningen kommer der yderligere info fra både Brunata og Sæby Vandværk AmbA.