Faktura for 2025 er sendt ud

Det er så desværre ikke gået helt godt for vor leverandør, da der har været systemproblemer.

Det betyder, at der opkræves ad 2-3 gange:

I marts opkræves både for fast bidrag på kr. 400,- + moms for de fleste og for prisstigning på 1,- kr. pr. m3 + moms for alle.

Vi skal være de første til at beklage – det gode er, at det ikke bliver dyrere end beregnet.

Vi lukker for vandet fredag

Der er desværre et brud på et vandrør, og reparationen berører det meste af byen i morgen fredag 8/8-2025 fra kl. 9.00 til kl. 12.00??

Vi beklager ulejligheden og får det lukket så smertefrit det lader sig gøre.

Generalforsamling

Årets generalforsamling afholdes torsdag den 20. marts 2025 kl. 19.30 i Sæby Gl. Skole

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Vel Mødt!

Bestyrelsen

Vi lukker for vandet

Vi stopper for vandet på onsdag den 12. februar mellem kl. 10.00 og 16.00. MEN IKKE HELE TIDEN. Det bliver nok flere korte stop i forskellige dele af byen af ca. en times varighed. Et par tip: opbevar 5-10 liter vand til brug under lukningerne og hæld det ud ved normal arbejdstids ophør. Når vandet kommer tilbage, da lad det løbe indtil det er klart og rens efterfølgende de små filtre i udgangen af vandhanerne. Vi beklager ulejligheden.

Vores vandmålerne skal skiftes

Mange har fået et brev i postkassen om, at målerne bliver skiftet fra starten af november.

Nogle vigtige ting:

  • Det koster ikke at få skiftet målerne.
  • Det er beboerens pligt at sørge for adgang til at skifte vandmåleren nemt.
  • Det er også beboerens pligt, at hanerne før og efter måler kan åbnes og lukkes
  • Det er kun vandmåleren, montøren skifter på Vandværkets regning; hvis stophanerne og andet udenom vandmålerne ikke er i orden, er det på beboerens egen regning – enten ved at få det ordnet inden udskiftningen eller på afgørelse af montøren, der kommer for at skifte.
  • Der er en del registrering at lave for montøren, både af gammel og ny måler, så der må påregnes ½ til en hel time hos hver enkelt.
  • Er du/I ikke hjemme på meldte tidspunkt og skal montøren ind i huset, så læg nøgle/lav aftale med nabo eller anden. Bliver det nødvendigt med flere besøg af montøren pga. ’ingen hjemme’ skiftes vandmåler på egen regning.

Det bliver rigtig rart ikke at skulle aflæse måler på et bestemt tidspunkt i den kolde tid, og rigtig godt for Vandværket at få aflæsningerne på rigtigt tidspunkt, og man må også forvente at få regningerne til betaling tidligere.

Alt omkring udskiftning af måler foregår mellem Brunata og beboeren, og efter udskiftningen kommer der yderligere info fra både Brunata og Sæby Vandværk AmbA.